Læs: Hvad kan du finde og hvad kan du ikke finde på hjemmesiden

    Sundhed+
  Nyt tilbud i Sygeplejerskeuddannelsen
 

Sygeplejerskeuddannelsen Herlev
Professionshøjskolen Metropol
Turkisvej 14, 2730 Herlev
 Tlf: 7228 2930
E-post: syrask@syrask.dk

Kan du ikke se knapperne
ovenfor så læs her

 
Hjemmesiden er
 senest opdateret
 02-03-10 af webmaster
Nu kan du uddanne dig til professionsbachelor i sygepleje med vægt på sundhedsfremme og forebyggelse. Det foregår på linjen Sundhed+. 
På Sundhed+ bliver du uddannet til sygeplejerske ligesom de øvrige sygeplejestuderende, men med særlig fokus på både din og andres sundhed.

 

På Sundhed+ opnår du faglige kompetencer, som kan bidrage til at styrke indsatsen med sundhedsfremme i storbyområder og bidrage til et sundhedsløft relateret til social ulighed.

Samtidig får du mulighed for at arbejde med din egen sundhed ud fra tilbud inden for motion, kost, rygning, og trivsel.

Studerende på Sundhed+ tilbydes:

  • Undervisning der både i teori og klinik betoner sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Fysisk træning to gange om ugen
  • Kostvejledning
  • Vejledning i rygestop

Sundhed+ bygger på et bredt syn på sundhed, hvor motivation og velvære anses for at være lige så vigtigt som bevægelse og ernæringsrigtig kost.

Hvem kan søge?

  • Alle der gerne vil uddanne sig til sygeplejerske og opnå særlige kompetencer i forhold til sundhed
  • Vi kræver ikke, at du allerede i dag er i god fysisk form eller har stor viden om sund livsstil, kun at du har lyst til at bevare eller øge din sundhed og være fysisk aktiv.
  • Øvrige adgangskrav til optagelse på sygeplejerskeuddannelsen er gældende.
     

Hvordan foregår uddannelsen på sundhed+?
Uddannelsen på Sundhed+ følger samme krav til undervisningsindhold og forløb som øvrige hold i sygeplejerskeuddannelsen. Det betyder, at linjen til enhver tid lever op til de krav, der er for at blive professionsbachelor i sygepleje.

Det der adskiller Sundhed+ fra andre hold i sygeplejerskeuddannelsen er betoningen af sundhed i den teoretiske og kliniske undervisning samt de individuelle tilbud inden for sund levevis.

Hvad kan jeg bruge uddannelsen til?
Med en eksamen som professionsbachelor i sygepleje med Sundhed+ vil du have gode muligheder for at arbejde med sundhedsfremme, som alt tyder på, at der vil være øget fokus på i fremtidens sundhedssektor. Dine kompetencer vil kunne anvendes bredt, men særligt oplagt vil du kunne få job i fx sundhedscentre og hospitalsafdelinger, som har specialiseret sig i forebyggelse og sundhedsfremme.

Hvor og hvornår kan jeg starte?
Der starter hold til august 2010 og februar 2011.
Hvis der er flere, som ønsker optagelse på Sundhed+ end vi har plads til, foregår udvælgelsen ved først–til-mølle princippet.

Information om Sundhed+
Kom til åbent hus 4. marts 2010 kl. 16-19. Campus Rådmandsmarken, Sigurdsgade 26, 2200 København N

Kontaktpersoner:
Helle Barbesgaard, projektleder lektor, tlf. 72 28 28 68, hlba@phoe.dk
Oluf Nielsen, projektdeltager lektor, tlf.: 72 28 28 94, olni@phoe.dk

Ansøgning:
Du skal søge om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på hjemmesiden www.optagelse.dk. Husk at markere i din ansøgning, at du ønsker Sundhed+.

Tilmelding inden 15. marts/ 5. juli 2010.

Hent også
folderen

 

 

 

 

 

 

.